MASSEORD

Terminologi indenfor massespektrometrien


Overordnede retningslinier
Alfabetisk ordliste

(det er muligt at springe direkte ind i ordlisten ved at trykke på det pågældende bogstav)
A B C D E F G H I K L M N O P Q R S T U V


Moderne naturvidenskab henter en stor del af sit specielle ordforråd i det engelske sprogområde, hvilket også på dansk sætter sit tydelige præg på såvel ordvalg som stavemåder. Når internationalt fagsprog overføres til dansk glider jargon og direkte overtagne engelske udtryk ofte med (ikke sjældent mere af dovenskab eller uformuenhed end af smartness). Dette kan blandt fagfæller være både nyttigt og tidsbesparende, men udenfor laboratoriet gør en sådan sprogbrug skidt tjeneste, først og fremmest fordi der i det indforståede sprog næsten altid ligger en række implicitte forudsætninger og analogier som lytteren/læseren ikke kender, men nok fornemmer; resultatet er tit usikkerhed om hvad meningen egentlig er. Indenfor massespektrometrien er situationen ikke værre end indenfor mange andre nyere discipliner, men heller ikke bedre. Vi har ofte fået ordene før vi fik brug for dem, på engelsk, og det får os til at tale om proben og slitten og softwaren, uanset at vi i forvejen havde ord som sonde, spalte og programmel (jeg iler med at tilstå at heller ikke disse er gamle danske ord: spalte er hentet i tysk, sonde i fransk, og programmel er en sent tilkommen konstruktion, dannet i analogi med andre fremmedord; ikke desto mindre klinger de mere dansk).

Skal vi kunne tale og skrive om naturvidenskab på dansk har vi brug for dansk terminologi. Dette indebærer ikke at vi religiøst skal udluge engelskklingende ord eller konstruere danske betegnelser for hvadsomhelst, men måske nok at vi bør bruge danske betegnelser hvor de findes. Findes de ikke, eller fremkalder de uheldige associationer, må vi benytte (evt tillempede) udenlandske ord. Der er eksempelvis ikke noget dansk ord eller udtryk med samme betydning som base peak (massespektrets største top), så vi må klare os med det engelske, eller opfinde en fordanskning som basistop. Det frembyder ligeledes vanskeligheder når kun ét element af et ordpar lader sig oversætte direkte; således er shield og deshield (fra NMR) vanskelige, da de danske ord skærme og afskærme har stort set sammenfaldende betydning. Her duer ordret oversættelse af det ene element ikke. Oftest stiller sagen sig dog anderledes; for fx test og transition state gør prøve og overgangstilstand god fyldest, peak betyder top og beam betyder stråle og Si og B hedder silicium og bor (ikke silicon og boron). Osv, osv.

Tilsvarende overvejelser gør sig gældende om stavemåder. Det forekommer vanskeligt at finde gode grunde til photon fremfor foton, eller molecule fremfor molekyle. Derimod er det lidet hensigtsmæssigt at fordanske kemiske forbindelsers navne, omend der her er et gråt område hvad angår betegnelser der forekommer hyppigt i dagligsproget. Om der er phosphat eller fosfat i vaskemidlet afhænger nok mest af reklamebureauets ambitionsniveau.

Forkortelser. Ved beskrivelse af ioniske reaktioner i gasfase eller af massespektrometres anvendelse iøvrigt optræder forkortelser hyppigt, især sådanne der angiver metode eller instrument; CID, EI, MIKE, QET, osv. Det er praksis at den slags på dansk skrives med store bogstaver (retskrivningsvejledningens §14.3, RO p 536). Når forkortelser skrives sammen eller knytter sig særligt til et efterfølgende navneord anvendes bindestreg, GC-MS, ICR-instrument (§63.3b, RO p 604); ind imellem ses bindestregen i sammenskrevne forkortelser erstattet af en skråstreg, men dette frarådes (66, RO p 610). På dansk søges bindestreger i sammensatte navneord normalt undgået, men det kan i visse sammenhænge være hensigtsmæssigt at afvige fra praksis, især for såvidt angår ord der bærer suffixet -ion. Der er stor forskel på produktion og produkt-ion.

Græske bogstaver. Der er en velindarbejdet kemisk tradition for at benytte græske bogstaver som relative positionsangivelser, og det ikke blot i ældre nomenklatur og trivialnavne. Denne anvendelse giver dog visse systematiske problemer, også i forbindelse med betegnelser der forkommer i massespektrometrien. Eksempelvis angiver alfa-position det første (nærmeste) C-atom regnet fra den funktionelle gruppe, hvilket i alkoholer og ethere vil det sige det O-bærende C; i ketoner og carboxylsyrer betegner alfa derimod nabo-carbonatomet og herved bliver, forvirrende nok, fx en ketons alfa-carbon ved reduktion til den tilsvarende alkohols beta-carbon. En flytning af et gamma-hydrogen til oxygen er for ketoner det samme som en 1,5-flytning (6-leddet overgangstilstand), hvorimod flytning af et gamma-H for alkoholer indebærer en 1,4-flytning, da det græske alfabet her begynder et andet sted; alfa-, beta-, gamma-positionsangivelser bør derfor anvendes med forsigtighed og kun når de i sammenhængen er utvetydige.

Sammenblanding. Et massespektrum er en art redegørelse for de reaktioner der finder sted i massespektrometret. Men der er ingen ioner i massespektret; de befinder sig i instrumentet. I spektret findes toppe (som kan være store eller små) eller signaler (som kan være svage eller kraftige, måske endda intense), og disse beretter om ioner (som kan være dannet i større eller mindre mængde) og dermed om relative reaktionshastigheder (som kan være høje eller lave) og hastighedskonstanter (som kan være store eller små). Alt for tit ser man betegnelserne for størrelse/hyppighed/styrke blandet ubehjælpsomt sammen, og det af folk der ellers nok kan kende forskel på koncentration og mængde. Da sammenrodning af betegnelserne ikke sjældent giver anledning til usikkerhed og misforståelser bør man være påpasselig ved valg af tillægsord. Lidt anderledes stiller det sig med udtryk som metastabile reaktioner; det er godt nok noget sludder (og et uskønt udtryk), men det giver næppe anledning til megen forvirring at der ikke står metastabile ioners reaktioner.

Ordliste. Mange af de i det efterfølgende anførte definitioner og forklaringer vedrører begreber og fænomener der også optræder andetsteds i kemien; de er her anført med den betydning ordene sædvanligvis har når de optræder i massespektrometriske sammenhænge (hvilket ind imellem indebærer afgrænsninger der kunne vække anstød hos purister). En del udtryk der primært finder anvendelse ved brug af massespektrometri i specielle, analytiske sammenhænge er ikke medtaget i ordlisten.


Ordliste

A

accelerationsfelt, elektrisk felt umiddelbart efter ionkilden som giver ionerne en bestemt kinetisk energi; accelerationsspændingen er på sektorinstrumenter gerne adskillige kV, på quadrupolinstrumenter betydeligt mindre.

adiabatisk ionisering, ionisering der fører til en ikke-vibrationsanslået ion, dvs til ionens grundtilstand (sml vertikal ionisering).

adiabatisk ioniseringsenergi, entalpiforskellen mellem molekylets grundtilstand og den tilsvarende ions grundtilstand (sml vertikal ioniseringsenergi).

AE, (eng. appearance energy), se gennembrudsenergi.

AGHIS, (eng. all glass heated inlet system), se inlet.

aktiveret komplex, dss overgangstilstand.

aktiveringsenergi, den for en given proces nødvendige minimumsenergi, dvs energiforskellen mellem grundtilstand og overgangstilstand; er strengt taget kun en veldefineret størrelse når Arrhenius-ligningen gælder, dvs når temperaturen er veldefineret. Se også kritisk energi og overskudsenergi.

alfa-spaltning, homolytisk brydning af en C-C enkeltbinding nærmest heteroatomet (i radikalkemien kaldes de tilsvarende processer beta-spaltninger; forvirringen har historiske årsager).

amu, atommasseenheder (forældet, baseret på O-16), erstattet af u eller Da (for Dalton).

anionradikal, negativt ladet ion med et ulige antal elektroner.

AP, (eng. appearance potential), ældre, mindre korrekt betegnelse for gennembrudsenergi (s.d.).

API, (eng. atmospheric pressure ionization), højtryksionisering, ofte brugt ved kobling af væskechromatografisk adskillelse med massespektrometre og ved elektrospray massespektrometri (s.d.).

appearance energy, se gennembrudsenergi.

autoionisering, spontan ionisering (ved udsendelse af en elektron).

B

B, betegnelse for magnetfelt (eller, i forkortelser, for en magnetisk analysator).

base peak, basistop, massespektrets største top (tophøjder angives almindeligvis i % af base peak).

BDE, (eng. bond dissociation energy), entalpiændringen ved homolytisk bindingsspaltning; for bindinger til hydrogen er BDE for A-H dss hydrogenatomaffiniteten for A (s.d.).

BE, EB, EBE, BEQQ (osv), angivelse af analysatorernes rækkefølge i instrumenter med flere sådanne; B betegner en magnetisk sektor, E en elektrisk, Q en quadrupol.

B/E, se linked scan.

beam, (ion)stråle.

beta-spalte, i almindeligt, dobbeltfokuserende massespektrometer en spalte placeret mellem de to analysatorer; beta-spaltens lysning indvirker på fokuseringsegenskaberne.

bindingsenergi, se BDE.

breakdown graph, diagram der viser ionudbyttet for hver enkelt fragmenteringsreaktion som funktion af molekylarionens initialenergi; må ikke forveksles med 'breakdown pattern' (nedbrydningsmønster).

C

CA, (eng. collision(al) activation), se kollisionsinducerede processer.

charge exchange, se ladningsoverførsel.

charge reversal, omdannelse af anion til kation ved kollisionsinduceret elektrontab (se charge stripping).

charge stripping, kollisionsinduceret tab af elektroner hvorved ionens antal af ladninger forøges (burde nok snarere være benævnt electron stripping).

charge transfer, se ladningsoverførsel.

chemi-ionisering, reaktion mellem anslåede gasformige molekyler (eller radikaler) der fører til dannelse af ioner (er fx almindeligt forekommende i flammer) (NB må ikke forveksles med kemisk ionisering).

CI, (eng. chemical ionization), se kemisk ionisering.

CID, (eng. collision-induced decomposition), se kollisionsinducerede processer.

cluster ion, se klyngeion.

collector, i ældre litteratur en generel betegnelse for detektor.

collectorspalte, se udgangsspalte.

cross section, se tværsnit.

D

DADI, (direct analysis of daughter ions), dss MIKE spektrometri (akronym markedsført af firmaet MAT som alternativ til MIKE; slog ikke an).

Dalton, Da, enhed for atommasse (baseret på C-12; u betyder det samme og er kortere, men fører også lettere til misforståelser).

dannelsesvarme, dannelsesentalpi.

datterion, produkt(-ion), fragment(-ion).

detektor, anordning der registrerer signal og signalstyrke, oftest med samtidig forstærkning (se multiplier).

defokusering, V-scan, metode til at bestemme hvilke metastabile reaktant-ioner der kan henfalde til en given datterion i et dobbeltfokuserende massespektrometer med normal geometri; metoden indebærer variation af accelerationsfeltet (kaldtes tidligere også HV-scan), hvorved hovedionstrålen afspærres, eller 'defokuseres'.

differentialpumpning, flertrinspumpning, gerne med flere pumper i et åbent system med indsnævringer.

direkte inlet, system til mekanisk indføring af (faste) prøver direkte i ionkilden; benyttes når prøvens damptryk er så lavt at reservoirsystemer ikke kan bruges.

dissociationsenergi (bindings-), se BDE.

distonisk ion, ionradikal hvor ladning og uparret elektron ikke befinder sig på samme atom; afstanden mellem formel ladning og uparret elektron betegnes med alfa-, beta-, osv (nabo, næsten-nabo, ...). Distoniske ioner kan, formelt set, tænkes dannet ved ionisering af diradikaler eller zwitterioner; alfa-distoniske kationradikaler har ofte lavere dannelsesvarme (er mere stabile) end de tilsvarende ioniserede molekyler.

dobbeltfokuserende, (om massespektrometer), instrument med såvel elektriske som magnetiske analysatorer der adskiller ionerne dels efter kinetisk energi, dels efter impuls. Dette giver ofte høj opløsningsevne, og dobbeltfokuserende instrumenter benyttes derfor bl.a. til nøjagtig massebestemmelse.

dodekapol, radiofrekvensanalysator med 12 parvis uafhængige poler; i modsætning til quadrupol-, hexapol- og octopol-analysatorer indgår dodekapoler sjældent i kommercielt tilgængelige massespektrometre.

E

E, betegnelse for et elektrisk felt på tværs af ionernes bevægelsesretning (eller, i forkortelser, for en elektrisk sektor).

EB, EBE, se BE.

effektiv energifordeling, se energifordeling.

EI, elektronionisering, ionisering af gasformige molekyler ved elektronbeskydning (NB ikke 'elektronstødsionisering' eller 'electron impact ionization', da der netop ikke finder egentlige sammenstød sted).

ekstern ionkilde, på et ICR-spektrometer (s.d.) en ionkilde anbragt udenfor instrumentets reaktionscelle, forbundet med denne vha et særligt ionindføringssystem (ioner dannes i et traditionelt ICR- instrument ved elektronionisering inde i cellen). Med eksterne ionkilder kan reaktion mellem den ioniske reaktant og ikke-ioniserede prøvemolekyler undgås, ligesom højtryksionisering (fx CI) gøres mulig uden at cellens lave tryk forstyrres.

electron impact, se EI.

elektronaffinitet, entalpiforskellen mellem molekyle og den tilsvarende radikalanion (eller mellem radikal og anion); er ikke sjældent en negativ størrelse (dvs elektronudsendelse fra anionen vil ske spontant).

elektrisk sektor, fokuserende analysator hvor ionerne påvirkes af et elektrisk felt vinkelret på bevægelsesretningen; ionerne afbøjes heri proportionalt med deres kinetiske energi (NB ikke 'elektrostatisk' sektor; man taler heller ikke om 'magnetostatiske' sektorer); betegnes ofte som en E-sektor.

elektronionisering, elektronstødsionisering, se EI.

elektrospray, ESI, metode til ionisering af polære (basiske) molekyler ved forstøvning af passende tilberedte opløsninger i et stærkt elektrisk felt; indebærer ofte dannelse af ioner med mange ladninger (polyprotoniserede molekyler), hvorved ioner fra selv forbindelser med høj molvægt får fredsommelige m/z-forhold.

encounter complex, se kollisionskomplex.

energifordeling, P(E); den fordeling af indre energi som et ensemble af ioner besidder; P(E) angiver sandsynligheden for at den enkelte ion er dannet med en bestemt energi. Peff(E) er energifordelingen for de på et givet tidspunkt endnu resterende reaktant-ioner, dvs Peff(E) angiver sandsynligheden for at en overlevende ion besidder en bestemt indre energi.

energy deposition function, sandsynligheden for at en bestemt energi overføres til molekylet, angivet som funktion af energien (anvendes oftest ved beskrivelse af ioniseringsprocessen).

ESI, se elektrospray.

exciterede tilstande, anvendes hyppigst i betydningen elektronisk anslåede tilstande.

exit slit, se udgangsspalte.

F

FAB, (eng. fast atom bombardment), ioniseringsmetode der indebærer beskydning af prøven med hurtige atomer eller ioner (gerne Ar, Xe eller Cs+ med adskillige keV kinetisk energi); den resulterende ionisering minder mest om kemisk ionisering. Prøvemolekylerne er normalt opløst i en væskeformig matrix med lavt damptryk, fx glycerol (se også SIMS); når denne indføres kontinuert i ionkilden (gennem kapillar) benyttes betegnelsen continuous flow FAB.

Faraday cup, enkel detektortype, baseret på måling af den opsamlede ladningsmængde.

faserumsteori, (eng. phase space theory), statistisk teori for unimolekylære reaktioner; tillader beregning af hastighedskonstanter og af frigjort kinetisk energi. Teorien finder som QET- og RRKM-teorierne (s.d.) anvendelse når systemets indre energi kan antages at være statistisk fordelt, men afviger fra disse ved at betragte overgangstilstanden som et løst associat af de endelige produkter, fremfor som reaktanten med visse bindinger svækket, og ved explicit at inddrage produkternes indbyrdes rotation. Siges at være mindre god til beregninger af k(E)-forløb, men relativt pålidelig hvad angår frigørelsen af kinetisk energi.

feltdesorption, FD, ionisering af faste stoffer direkte fra en overflade med lokalt ekstremt høje elektriske feltgradienter; benyttes ved analyse af termisk labile forbindelser og store, upolære molekyler.

feltfrit område, del af ionernes bane i et sektor massespektrometer hvor ionerne ikke påvirkes af elektriske eller magnetiske felter (de feltfri områder findes i reglen umiddelbart foran og mellem analysatorerne).

feltionisering, FI, ionisering af gasformige molekyler vha ekstremt høje lokale feltgradienter (ofte omkring 10^9 V/cm).

feltioniseringskinetik, FIK, metode til bestemmelse af reaktionshastigheder i picosekundområdet for ioner dannet ved feltionisering.

fladtoppede metastabile, brede metastabile toppe der skyldes reaktioner hvor produkterne altid stødes fra hverandre (dvs hvor der frigøres kinetisk energi); toppenes bredde er et mål for energifrigørelsens størrelse.

flyvetidsspektrometer, (eng. time-of-flight), massespektrometer hvor ionernes masse bestemmes udfra den tid det tager dem at passere fra accelerationsfelt til detektor; forudsætter at ionstrømmen er pulserende.

fotodissociering, dissociering forårsaget af absorption af lys af passende bølgelængde (oftest laserbestråling).

fotoelektron, elektron udsendt ved fotoionisering.

fotoelektronspektroskopi, (eng. photo electron spectroscopy, PES), bestemmelse af ioniseringsenergier og ioniseringssandsynligheder ved fotoionisering (som oftest med 21 eV fotoner); indebærer bestemmelse af fotoelektronernes energi og antal.

fotoionisering, ionisering ved bestråling med elektromagnetisk stråling (oftest vacuum UV, dvs lys med bølgelængde under 200 nm).

Fouriertransformation, matematisk metode til signalbehandling, bruges bl.a. i forbindelse med flyvetidsspektrometre og ion cyclotron resonans spektrometre.

fragment-ion, dss datterion, produkt-ion; ion dannet ved nedbrydning af en reaktant-ion.

fragmentering, dss dissociering.

Franck-Condon faktor, udtryk for den relative sandsynlighed for at en elektronisk overgang eller ionisering fører til produktet i et bestemt vibrationsniveau.

Franck-Condon princippet, den antagelse at molekylets struktur ikke umiddelbart ændres som følge af energioptagelse; bygger på at den tid der hengår under energioverførsel ved vekselvirkning mellem molekyler og elektromagnetisk stråling er kort i sammenligning med den tid det tager atomerne at flytte sig indbyrdes.

frekvensfaktor, regnestørrelse der (groft tilnærmet) er et udtryk for forskellen mellem reaktantens og overgangstilstandens vibrationsfrekvenser; indgår i det simple QET-udtryk.

frihedsgrader, de energitilstande molekylets (ionens) indre energi kan være fordelt over, dvs molekylets vibrations- og (indre) rotationstilstande.

FT, se Fouriertransformation.

FT-ICR, Fourier transformation ion cyclotron resonans (spektrometer eller spektrometri). Kommercielt tilgængelige FT-ICR- instrumenter har gerne særligt højt magnetfelt (superledende magneter), hvilket sammen med FT-teknikken giver stærkt forbedret signal/støjforhold; dermed fås såvel udvidet masseområde som forøget nøjagtighed på massebestemmelsen (opløsningsevne > 10^7), foruden betydeligt forøget observationstidsrum (op til minutter; dette forudsætter dog yderst lavt prøvetryk) (se også ICR).

FTMS, dss FT-ICR (s.d.); et ikke nødvendigt synonym som opr. blev brugt for sprogligt at lægge afstand til konventionelle ICR- instrumenter, der mentes at have et dårligt ry i analytiske sammenhænge.

FWHM, (eng. full width [at] half maximum), signalets udstrækning (bredde) målt midtpå, dvs ved den halve tophøjde.

G

gamma-hydrogenflytning, en af McLafferty beskedent anvendt betegnelse for en McLafferty-omlejring; udtrykket er uheldigt på grund af usikkerheden om hvad alfa-, beta- osv egentlig betegner (se ovenfor).

Gaussformede toppe, (oftest om metastabile), toppe der kan beskrives ved en Gaussfunktion (eller en sum af sådanne); toppe med denne form hidrører ofte fra reaktioner hvor den frigjorte energi og overskudsenergien fordeles statistisk over alle tilgængelige frihedsgrader.

GC-MS, gaschromatografi-massespektrometri; metode hvor effluenten fra en gaschromatograf føres direkte ind i massespektrometrets ionkilde (massespektrometret kan ved GC-MS betragtes som en særligt nyttig detektor for gaschromatografen); i næsten alle kommercielt tilgængelige GC-MS instrumenter benyttes quadrupol masseanalysatorer.

gennembrudsenergi, (eng. appearance energy), den minimumsenergi det neutrale molekyle skal tilføres for at en bestemt fragment-ion kan dannes (dvs summen af molekylets ioniseringsenergi og reaktionens kritiske energi).

H

HA, se hydrogenatomaffinitet.

Hall probe, instrument til måling af magnetfeltstyrke; indgår ofte i tilbagekoblingskredsløb til styring af magneter (er meget temperaturfølsom).

hastighedskonstant, hastighedskoefficient, for en førsteordensreaktion en proportionalitetskonstant der relaterer reaktionshastighed til reaktantkoncentration.

hexapol, radiofrekvensanalysator med 6 parvis uafhængige poler; benyttes bl.a. til at forme ionstrålen i mange større massespektrometre.

homolytisk spaltning, brydning af enkeltbinding hvor hvert af produkterne får én af bindingselektronerne; fx giver homolytisk spaltning af C-C bindingen i ethan to methylradikaler.

hot bands, bidrag (nær tærsklen) til fotoioniseringssignal der skyldes molekylernes termiske energi.

HPLC-MS, (eng. high pressure liquid chromatography mass spectrometry), kobling af en højtryks væskechromatograf til et massespektrometer (sml GC- MS).

HV-scan, (eng. high voltage scan), se defokusering.

hybrid, (om massespektrometer), instrument med såvel magnetiske eller elektriske sektorer som quadrupol- eller octopolanalysatorer.

hydrogenatomaffinitet, HA, entalpiforskellen mellem RH og [R. + H.], dvs den energi der er nødvendig for homolytisk spaltning af bindingen til hydrogenatomet (se også BDE).

højtopløsende, (om massespektrometer), instrument der tillader præcis bestemmelse af ioners masse, gerne med en nøjagtighed på få ppm (bør ikke forveksles med dobbeltfokuserende, omend dobbeltfokuserende massespektrometre oftest tillader målinger med høj opløsningsevne (s.d.)).

I

ICP, induktivt koblet plasma; ved energioverførsel fra et højfrekvensvekselfelt til en aerosol dannes en ionisk plasma, hvori en næsten fuldstændig atomisering og ionisering af prøven finder sted; benyttes især ved isotop- og grundstofanalyser.

ICR, se ion cyclotron resonans.

IKE, ion kinetisk energi (spektroskopi), forløberen for MIKE; et IKE spektrum viser alle metastabile ioners reaktioner i det feltfri område foran en elektrisk sektor (ingen masseanalyse); anvendes ikke mere.

indre energi, for ioner dannet under kollisionsfri betingelser den totale energi minus dannelsesvarmen, dvs for den enkelte ion summen af den elektroniske og vibrationelle excitation.

inlet, system til indføring af prøver i massespektrometrets ionkilde; forbindelser med tilstrækkeligt højt damptryk indføres gennem reservoirsystemer (evt opvarmede og gerne af glas for at undgå termiske eller katalytiske reaktioner på varme metaloverflader), faste stoffer kan introduceres vha et direkte inlet (s.d.). Specielle indføringssystemer benyttes ved kobling af massespektrometre til apparatur der samtidig adskiller stofblandinger (GC-MS, LC-MS, osv).

ion cyclotron resonans, (ICR; -spektrum, -spektroskopi, -spektrometer); et ICR-instrument er en form for massespektrometer der tillader undersøgelse af ion-molekyle reaktioner, idet et permanent magnetfelt fastholder ionerne indenfor et ganske lille område (spektrometrets celle) i forholdsvis lang tid, hvilket på trods af lavt tryk af den neutrale reaktant muliggør mange reaktive kollisioner (se også FT-ICR og ekstern ionkilde). Betegnelsen 'cyclotron' skyldes at ioner der langsomt bevæger sig i et magnetfelt beskriver en spiralbevægelse.

ionfælde, (eng. ion trap), form for massespektrometer hvori ioner af et quadrupolfelt kan holdes fanget og undersøges i relativt lang tid (i modsætning til fx sektorinstrumenter). Af tekniske grunde holdes arbejdstrykket i en ionfælde relativt højt (ca 0.1 mTorr) vha He. Ionfælder finder anvendelse ved GC-MS, ved kinetiske undersøgelser og ved undersøgelser af ion-molekyle reaktioner. Visse forfattere benytter betegnelsen quadrupol ionfælder og betragter ICR instrumenter (s.d.) som magnetiske ionfælder.

ioniseringseffektivitet, forholdet mellem antallet af ioner dannet og antallet af elektroner eller fotoner anvendt til at fremkalde ionisering.

ioniseringsenergi, entalpiforskellen mellem molekyle og den tilsvarende radikalkation (eller mellem radikal og kation); den energi der skal tilføres molekylet for at fremkalde ionisering (ved elektronudsendelse).

ioniseringspotential, (ældre, mindre korrekt) betegnelse for ioniseringsenergi.

ioniseringssandsynlighed, dss ioniseringstværsnit.

ioniseringstværsnit, mål for sandsynligheden for at vekselvirkningen mellem stråling (eller elektroner) og molekyle fører til ionisering (se også tværsnit).

ionkilde, den del af massespektrometret hvor prøvemolekylerne ioniseres; dens detaljerede udformning afhænger af ioniseringsmåden.

ion-molekyle komplex, gasfaseassociat (oftest kortlivet) af en ladet og en uladet partikel; fremkommer ved ion-molekyle kollisioner og ved visse unimolekylære bindingsspaltninger. Den mere generelle betegnelse ion-neutral komplex benyttes ind imellem for at understrege at den ikke-ladede komponent kan være såvel et stabilt molekyle som et radikal.

ion-molekyle reaktioner, bimolekylære vekselvirkninger i gasfase mellem ioner og neutrale molekyler der fører til bindingsdannelse eller ladningsoverførsel (ikke blot energioverførsel, som ved simple kollisionsprocesser); exotherme ion-molekyle reaktioners hastighed (sandsynlighed) afhænger i højere grad af prøvetrykket og af dipolmoment og polariserbarhed hos reaktanterne end af exothermiciteten.

ion-neutral komplex, se ion-molekyle komplex.

ionradikal, dss radikalion.

ionserie, en række karakteristiske m/z-forhold der sædvanligvis svarer til store toppe i bestemte forbindelsestypers massespektre; fx for alkoholer (ethere) m/z 31, 45, 59, 73, 87,..., for aminer m/z 30, 44, 58, 72, 86,..., for ketoner m/z 43, 57, 71, 85,...

ionstråle, ionernes bane gennem et sektor massespektrometer udgør en tynd stråle med varierende tværsnit (afhænger af fokuseringsbetingelser og instrumentets geometri); betegnelsen hovedionstrålen (eng. main beam) gælder de ioner, der passerer uændret fra ionkilde til detektor, dvs hverken afbøjes ved kollision eller fragmenterer undervejs i instrumentet.

ion trap, se ionfælde.

isobar, med samme heltallige masse men forskellig grundstofsammensætning, fx ethylen og nitrogen molekylerne (de fleste ordbøger kender kun dette ord i dets meteorologiske betydning).

isotopeffekt, den ændring af hastighedskonstanten for en given reaktion der forårsages af isotopsubstitution. Isotopeffekter opdeles gerne begrebsmæssigt i flere (parvis uafhængige) kategorier: primære og sekundære effekter (afhængig af om bindingen til det isotopsubstituerede atom er direkte involveret), hydrogen- og tung-atom-effekter (idet alt andet end H, D og T betragtes som tunge atomer), ligevægts- og kinetiske effekter (hvor kun de sidste almindeligvis gør sig gældende i massespektrometret).

isotopmønster, da de færreste grundstoffer er monoisotopiske vil ioner der kemisk set er ens som oftest give anledning til flere toppe i massespektret; de relative tophøjder afspejler isotopsammensætningen.

isotoptoppe, toppe i massespektret der skyldes ioner som ikke udelukkende består af de enkelte grundstoffers hyppigst forekommende isotoper, fx ioner der blandt C-atomerne indeholder et C-13 atom i stedet for C-12.

K

k(E), hastighedskonstanten for en given reaktion som funktion af reaktantens indre energi.

kationradikal, positivt ladet ion med et ulige antal elektroner.

kemisk ionisering, indirekte ionisering ved reaktion (elektron- eller protonoverførsel) med en ionisk plasma; denne dannes ved forudgående elektronionisering af en reaktantgas (s.d.) ved relativt højt tryk.

KER, (eng. kinetic energy release), frigørelse af kinetisk energi (frastødning mellem produkterne af en spaltningssproces); størrelsen af den frigjorte kinetiske energi ved metastabile ioners reaktioner afspejles i toppenes bredde.

kinetisk energi, oftest dss translationsenergi; se også KER.

kinetisk skift, den forskel mellem den virkelige og den eksperimentelt målelige gennembrudsenergi der skyldes nødvendigheden af at reaktanten tilføres energi udover gennembrudsenergien for at reaktionen kan forløbe med målelig hastighed. Fænomenet optræder når den pågældende reaktions hastighedskonstant kun vokser svagt med stigende energi, og det volder især vanskeligheder når lidet følsomt apparatur anvendes ved bestemmelse af gennembrudsenergier for reaktioner med høj kritisk energi; størrelsen af det kinetiske skift varierer med instrument og reaktion.

klyngeion, (eng. cluster ion), ion sammensat af flere (oftest ens) molekyler og en ionisk kerne, fx et antal vandmolekyler omkring en H+.

kollisionel køling, nedbringelse af ioners indre energi ved ikke-reaktive kollisioner (gerne med ædelgasatomer); anvendes ind imellem ved ICR-undersøgelser. Energiafgivelse (køling) forudsætter at partiklerne ved kollisionen indbyrdes bevæger sig ret langsomt, i modsat fald finder kollisionsaktivering sted (s.d.).

kollisionsaktivering, omdannelse af ioners translationsenergi til indre energi forårsaget af strejfende kollisioner. Kollisionsaktivering udføres normalt ved at lade ionstrålen passere gennem et afgrænset område (evt et særligt reaktionskammer) med relativt højt tryk af kollisionsgas, hvorved ellers ikke-reaktive ioner aktiveres (dvs får omdannet så meget translationsenergi til indre energi at de kan fragmentere). Kollisionsaktivering i sektorinstrumenter involverer ioner med adskillige keV kinetisk energi, i instrumenter med quadrupoler betydeligt mindre (se også kollisionel køling).

kollisionsgas, den gas der benyttes ved kollisionsaktivering, oftest nitrogen eller helium, men også andre gasser finder anvendelse (fx atmosfærisk luft); kollisionsgassen deltager ikke kemisk i processen.

kollisionsinducerede processer, reaktioner (omlejring, dissociering) der finder sted som følge af den ved kollisionsaktivering (s.d.) fremkaldte forøgelse af ionernes indre energi; kollisionsinducerede processer er unimolekylære, ganske som reaktioner i ionkilden og metastabile ioners spontane reaktioner.

kollisionskomplex, et kortlivet gasfaseassociat dannet under ion-molekyle reaktioner i gasfase; heri kan reaktion finde sted (ladningsoverførsel, partikeloverførsel, bindingsdannelse), men oftest sker blot tilbagedissociering (gendannelse af de oprindelige reaktanter).

kompetitivt skift, den forskel mellem den virkelige og den eksperimentelt målelige gennembrudsenergi for en konkret reaktion der skyldes at det målte signal svækkes (forsvinder) på grund af konkurrence med andre reaktioner.

konversionsdynode, del af detektoranordning hvor ionsignaler omdannes til elektronsignaler (der siden forstærkes i elektronmultiplikatorer).

kritisk energi, entalpiforskellen mellem overgangstilstand og reaktantens grundtilstand i et system hvor temperaturen ikke er en veldefineret størrelse (fx hos ioner dannet under kollisionsfri betingelser); svarer begrebsmæssigt stort set til aktiveringsenergi.

kvadrupol, se quadrupol.

L

ladningsoverførsel, (eng. charge exchange eller charge transfer), gerne en omdannelse af A+,B til A,B+; den indre energi hos den resulterende B+ afhænger af Bs ioniseringsenergi og A+s rekombinationsenergi (s.d.).

lavvolts- (ionisering, betingelser), elektronionisering med elektroner med 10-15 eV energi (i modsætning til de sædvanlige 70 eV), hvorved ionerne dannes med lavere indre energi og dermed fragmenterer i mindre grad.

LC-MS, væskechromatografi-massespektrometri, hvorved effluenten (oftest fra en HPLC) føres direkte ind i massespektrometrets ionkilde; involverer gerne flere mekanisk opfindsomme trin der skal formindske mængden af direkte indført solvent.

lige ion, ion med lige antal elektroner (refererer ikke til ionens masse, der kan være lige eller ulige).

linked scan, scanmåde hvor flere felter i et dobbeltfokuserende instrument varieres samtidig; hyppigst som B/E-scan (strengt taget, B/E=konstant scan), hvor en elektrisk og en magnetisk sektor scannes under et, således at forholdet mellem felternes størrelse holdes konstant (benyttes til bestemmelse af hvilke datterioner der dannes fra en given moderion).

løs overgangstilstand, overgangstilstand uden særlige geometrikrav (som fx ved en simpel bindingsbrydning).

M

m*, symbol for metastabil ion (s.d.).

m/e, forladt betegnelse for forholdet mellem en ions masse og ladning; erstattet af m/z.

m/z, ionmasse divideret med antallet af ladninger, oftest angivet som heltal; da ladningen i reglen er 1 betegner m/z næsten altid ionens (heltallige) masse.

magnetisk sektor, fokuserende analysator hvor ionerne påvirkes af et (variabelt) magnetfelt vinkelret på bevægelsesretningen; heri afbøjes ionerne efter impuls (produktet af masse og hastighed, bevægelsesmængde); betegnes ofte som en B-sektor ved angivelse af analysatorernes rækkefølge i et konkret instrument (fx EBEB).

main beam, se ionstråle.

MALDI, (eng. matrix assisted laser desorption [and] ionization), laserinduceret desorption (fordampning) og ionisering af prøvemolekyler adsorberet på særlige matricer.

massebestemmelse, ved målinger udført med høj opløsningsevne kan ioners masse bestemmes med så stor nøjagtighed (sædvanligvis 6-7 betydende cifre) at grundstofsammensætningen kan fastslås med rimelig sikkerhed.

matrix, (egl. gitter), middel til (mekanisk) fastholdelse af prøve eller emne (må ikke forveksles med 'matrice', skruemoder, prægestempel; kvl. matros).

Mattauch-Herzog geometri, en efter d'herrer opkaldt udformning af 2-sektor dobbeltfokuserende massespektrometre med normal geometri, baseret på en bestemt løsning af de ion-optiske ligninger; i instrumenter med Mattauch-Herzog geometri bringes ionerne til afsluttende fokus i et plan (fremfor i et punkt), uden intermediært fokuspunkt, hvilket gør sådanne instrumenter velegnede til fotoplade- eller array-detektorer.

McLafferty omlejring, fragmenteringsreaktion hos visse kationradikaler (oftest med en carbonylgruppe), hvorved et gamma-hydrogenatom vandrer til en umættet position (med en 6-leddet cyklisk overgangstilstand), efterfulgt af brydning af CC bindingen mellem alfa- og beta-carbonatomerne; ved denne reaktion spaltes fx 2-hexanons kationradikal til propen og acetones enol (ladningen kan havne på såvel det ene som det andet produkt). Reaktionen blev tidligt beskrevet systematisk af McLafferty, som dog hverken har opdaget eller opfundet den.

metastabile, ('halvstabile'), betegnelse for ioner eller toppe (se nedenfor); ordet bør ikke benyttes til at betegne reaktioner eller spektre.

metastabile ioner, ioner der reagerer (dissocierer) spontant undervejs mellem ionkilde og detektor; i almindelig tale benyttes betegnelsen især om de ioner der fragmenterer i de feltfri områder umiddelbart foran eller efter et sektor massespektrometers magnetiske analysator. Betegnelsen skyldes at de pågældende ioner er stabile nok til at kunne forlade ionkilden ureageret, men ikke tilstrækkeligt stabile til at nå intakt frem til detektoren, dvs de fragmenterer mellem 2 og 50 µs efter dannelsen (i ionkilden). Metastabile ioners reaktioner kan normalt ikke observeres vha quadrupol massespektrometre.

metastabile toppe, (egentlig en meningsløs betegnelse), de toppe i massespektret der skyldes metastabile ioners reaktioner i det feltfri område umiddelbart foran den magnetiske analysator; metastabile toppe optræder kun i massespektre optaget på instrumenter hvis sidste analysator er magnetisk.

MID, (eng. multiple ion detection), se SIM.

MIKE, (eng. mass [analyzed] ion kinetic energy), metode til at undersøge metastabile ioners reaktioner med et dobbeltfokuserende massespektrometer med omvendt geometri; indebærer at reaktant-ionerne adskilles efter masse (vha den magnetiske analysator), lades reagere spontant (fragmentere), hvorpå produkt-ionerne adskilles ved variation af den elektriske analysators felt.

mikrokanonisk, et isoleret system er mikrokanonisk dersom energien er statistisk fordelt over alle frihedsgrader (dvs at alle systemets energitilstande er ligeligt tilgængelige).

moderion, den reaktant(-ion) der ved fragmentering kan danne en given datterion.

molekylarion, det ioniserede molekyle; molekylarionen er altid et kationradikal, medmindre det neutrale molekyle er et radikal.

moltop, den top i massespektret der skyldes molekylarionen.

MS-MS, massespektrometri-massespektrometri, se tandem massespektrometre.

multiplier, detektortype med betydelig signalforstærkning; tillader måling af meget svage signaler.

N

nedbrydningsmønster, en lidet veldefineret betegnelse for samtlige de produkter (ioner) en given molekylarion brydes ned til (evt ved flertrinsreaktioner), dvs alle de produkt-ioner der giver anledning til toppe i massespektret.

Nier-Johnson geometri, en hyppigt anvendt udformning af 2-sektor dobbeltfokuserende massespektrometre med normal geometri, hvor ionerne bringes til fokus i et punkt efter såvel den elektriske som den magnetiske sektor; opkaldt efter d'herrer Nier og Johnson. Betegnelsen omvendt Nier-Johnson geometri for instrumenter med BE-geometri er ukorrekt (bygger på en anden løsning af de ionoptiske ligninger end Niers og Johnsons), men indebærer også punktfokus efter hver analysator.

nominel masse, den heltallige masse.

normal geometri, betegnelse for et to-sektor dobbeltfokuserende massespektrometers konfiguration; angiver at den elektriske sektor kommer før den magnetiske (kaldes også EB-geometri). Dette er kun 'normalt' fordi sektorerne i de første kommercielt tilgængelige dobbeltfokuserende instrumenter var anbragt i den rækkefølge (se også Mattauch-Herzog og Nier-Johnson).

NRMS, (eng. neutralization reionization mass spectrometry), kollisionsinduceret neutralisering og efterfølgende gen-ionisering af ioner; finder anvendelse ved undersøgelser af ioners og radikalers struktur og egenskaber.

nulpunktsenergi, den samlede vibrationsenergi for systemet ved 0 K.

nøjagtig massebestemmelse, se massebestemmelse.

O

octopol, radiofrekvensanalysator med otte parvis uafhængige poler; anvendes ind i mellem i stedet for quadrupol-analysatorer.

omlejring, dss isomerisering.

omvendt geometri, betegnelse for et to-sektor dobbeltfokuserende massespektrometers konfiguration; angiver at den magnetiske sektor kommer før den elektriske (betegnes også BE-geometri) (se også normal geometri og Nier-Johnson).

opløsningsevne, angivelse af hvor tæt signaler (toppe) kan ligge og stadig adskilles af instrumentet (se også højtopløsende), defineret som masse divideret med mindst observerbare masseforskel.

ortho-effekt, vekselvirkning mellem nabostillede grupper, indebærer ofte intramolekylær hydrogenflytning.

overskudsenergi, for en konkret proces den indre energi som et reagerende molekyle (ion) besidder udover den kritiske energi; bør ikke forveksles med molekylets samlede indre energi.

P

P(E), se energifordeling.

PA, se protonaffinitet.

parent ion, dss moderion.

peak matching, metode til udførelse af nøjagtig massesbestemmelse (s.d.); bygger på bestemmelse af den ændring af den elektriske sektorspænding og accelerationsfeltet der skal til for at få det undersøgte signal til at falde sammen med et referencesignal.

PEPICO, (eng. photo electron photo ion coincidence), teknik der tillader bestemmelse af hastighedskonstanter ved, noget forsimplet udtrykt, at sammenkoble et fotoelektronspektrometer og et flyvetidsspektrometer; herved fås sammenhørende oplysninger om energiforhold og reaktionshastigheder.

PES, (eng. photo electron spectroscopy), se fotoelektronspektroskopi .

phase space theory, se faserumsteori.

photo-, se foto-.

PI, (eng. photoionization eller photon ionization), se fotoionisering.

plasmadesorption, kombineret desorption og ionisering ved kontakt mellem fast stof og ionisk plasma (se reaktantgas).

polariserbarhed, , bestemmer størrelsen af den inducerede dipol som en ekstern ladning fremkalder i et molekyle; afhænger først og fremmest af molekylets størrelse.

postaccelerationsdetektor, detektortype hvor ionerne accelereres kraftigt umiddelbart før detektion; ved således at forøge ionernes kinetiske energi vokser detektionsfølsomheden (især for meget tunge ioner) og eventuelle massediskriminationseffekter formindskes.

precursor, (egl. forløber), udgangsstof, moderion.

predissociering, elektronisk overgang mellem to tilstande af samme energi, hvorved et molekyle (ion) i en bunden, elektronisk anslået tilstand overføres til en dissociativ (evt repulsiv) tilstand; kan for små, symmetriske molekyler bevirke usædvanlig langsom dissociation.

preioniseret, et molekyle med energi udover ioniseringsenergien (dvs er i stand til at autoionisere) er i en preioniseret tilstand.

primær isotopeffekt, proportionalitetskonstant der angiver hastighedskonstantens ændring som følge af isotopsubstitution for reaktioner der indebærer at bindinger til det isotopsubstituerede atom brydes eller dannes.

produkt-ion, dss datterion, fragment(-ion).

protonaffinitet, PA, entalpiforskellen mellem MH+ og [M og H+]; et mål for basers styrke i gasfase.

Q

QET, (eng. quasi equilibrium theory), en af Rosenstock og Wahrhaftig udarbejdet beskrivelse af (teori for) hvorledes hastighedskonstanten for en unimolekylær, ionisk reaktion varierer med ionens indre energi. Teoriens anvendelse forudsætter at reaktantens indre energi kan flyde frit mellem alle frihedsgrader (deraf 'ligevægt'); den er ikke synderligt forskellig fra RRKM-teorien (s.d.). Med betegnelsen QET henvises ofte til et temmelig simplificeret (men relativt overskueligt) udtryk, der ligeledes skyldes Rosenstock og Wahrhaftig (se også faserumsteori).

QIT, (eng. quadrupole ion trap), se ionfælde.

quadrupol, radiofrekvensanalysator med fire parvis uafhængige poler der kan fungere som et massefilter; tillader masseanalyse med lav opløsningsevne.

quadrupol ion trap, se ionfælde.

quadrupol massespektrometer, instrument hvor masseanalysen finder sted vha en quadrupol analysator; da en sådan kan scannes hurtigere og er billigere at fremstille end en magnetisk analysator er stort set samtlige kommercielt tilgængelige GC-MS-instrumenter af denne type.

quasiligevægtsteorien, se QET.

quasimolekylarion, som oftest dss protoniseret molekyle; forekommer især i litteratur om kemisk ionisering (betegnelsen siges at være uheldig).

R

radikalanion, dss anionradikal.

radikalioner, ioner med et ulige antal elektroner, ionradikaler.

radikalkation, dss kationradikal.

reaktantgas, den primært ioniserede gas ved kemisk ionisering og plasma desorption; ofte anvendte reaktantgasser er methan, isobutan og ammoniak.

reflectron TOF, flyvetidsspektrometer hvor ionerne undervejs bremses op og reaccelereres, hvorved opløsningsevnen forbedres.

rekombinationsenergi, den energi der vindes ved en kations elektronoptagelse; benyttes ved beskrivelse af ladningsoverførsel. En ions rekombinationsenergi adskiller sig fra det tilsvarende molekyles ioniseringsenergi (s.d.) ved at eletronoptagelsen ikke nødvendigvis involverer ionens grundtilstand eller fører til molekylets grundtilstand.

relativ intensitet, signalstyrke i forhold til det kraftigste signal (tophøjde i forhold til base peak).

repeller, elektrode i ionkilden der med et relativt svagt potential gelejder ionerne ind i accelerationsfeltet efterhånden som de dannes.

retro-Diels-Alder, RDA, fragmenteringsproces hos cykliske, umættede ioner; herved nedbrydes fx cyclohexens molekylarion til butadien og ethylen.

RRKM, generel statistisk-mekanisk teori for unimolekylære processer; beskriver hvordan hastighedskonstanterne varierer som funktion af systemets indre energi. Oprindeligt formuleret af Rice, Ramsperger og Kassel (RRK-teori), siden bearbejdet af Rice og Marcus. Anvendt på reaktioner ved lavt tryk (dvs under kollisionsfri betingelser) er RRKM-teorien ækvivalent med QET-teorien (s.d.) og siger at hastighedskonstanten er proportional med antallet af energitilstande i overgangstilstanden divideret med tilstandstætheden hos reaktanten (se også faserumsteori).

S

scrambling, fuldstændigt tab af positionsinformation, fx statistisk deltagelse af alle H-atomer i en given reaktion (uanset disses oprindelige placering i molekylet); observeres gerne ved reaktioner der forløber efter hurtige, reversible omlejringsprocesser.

sektor, magnetisk eller elektrisk analysator; sådanne både adskiller og fokuserer ionstrømmen, i modsætning til fx quadrupolanalysatorer, der blot er massefiltre.

sektorinstrument, massespektrometer med magnetisk analysator (og måske også andre analysatorer).

sekundær isotopeffekt, proportionalitetskonstant der angiver hastighedskonstantens ændring som følge af isotopsubstitution for reaktioner hvor det isotopsubstituerede atom ikke er direkte involveret (men fx sidder i nabostilling til en binding der brydes).

separator, anordning i et GC-MS-instrument der skal fjerne bæregas før effluenten fra gaschromatografen føres ind i spektrometrets ionkilde; er absolut nødvendig ved anvendelse af pakkede GC-kolonner.

SIM, (eng. selected ion monitoring, dss MID, multiple ion detection), metode til at følge et forløb (fx en GC-MS kørsel) ved at følge signalet for bestemte (fremfor samtlige) ioner.

SIMS, (eng. secondary ion mass spectrometry), metode til overfladeanalyse som indebærer undersøgelse af de sekundærioner der fremkommer ved at udsætte emnet for en kraftig, primær ionstråle.

simpel spaltning, brydning af en enkeltbinding uden ledsagende komplikationer (som fx omlejringer).

spalte, indsnævring (ofte rektangulær, oftest anbragt ved ionstrålens fokuspunkter) der afskærer en del af ionstrålen og medvirker til at give rimelige ionoptiske egenskaber; lysningen kan være justerbar.

statistiske teorier, formelle beskrivelser af unimolekylære reaktioners hastighed ved lavt tryk; forudsætter at reaktantens indre energi er statistisk fordelt over alle tilgængelige energitilstande (dvs at alle systemets frihedsgrader er ligeligt tilgængelige).

Stevensons regel, ved bindingsbrydning i ioniske systemer forbliver ladningen fortrinsvis i det fragment der har den laveste ioniseringsenergi, eller, på jævnt dansk, blandt flere mulige næsten ens reaktionsforløb foretrækkes det energetisk mest favorable (hvilket ikke er nær så selvfølgeligt som det kunne lyde).

superexciteret, (om molekyle), med tilstrækkelig energi til at kunne autoionisere.

T

T, symbol for kinetisk energifrigørelse (se KER); T½ er den værdi herfor der beregnes ud fra den metastabile tops bredde målt i halv højde (se FWHM).

tandem massespektrometre, to massespektrometre anbragt i serie, således at ionerne fra det første havner i et reaktionskammer der fungerer som ionkilde for det andet; med det første udvælges reaktant-ioner efter masse, og med det andet undersøges udfaldet af disse ioners reaktioner i det mellemliggende kammer. Traditionelt bremses ionerne næsten helt op mellem instrumenterne, for at muliggøre bimolekylære reaktioner i reaktionskammeret, fx ion-molekyle reaktioner eller ladningsoverførsel. Med tandem massespektrometri og MS-MS betegnes i dag som oftest metoder der indebærer masseadskillelse, en-eller-anden-vekselvirkning, masseadskillelse (evt indirekte) i et dobbeltfokuserende massespektrometer, uden opbremsning; udtrykket MS-MS, der vistnok skyldes McLafferty (skal nok give associationer til fx GC-MS), benyttes især til at betegne analyse af de produkter der dannes ved kollisionsaktivering af en masseanalyseret ionstrøm (dette betegnes af andre forfattere, lidt uheldigt, som MIKE-CID).

TIC, (eng. total ion current), det samlede ionsignal.

tilstandssum, det samlede antal tilgængelige energitilstande; antallet af måder den indre energi kan fordeles over systemets frihedsgrader. tilstandstæthed, antal energitilstande i et lille energiinterval.

time-of-flight, TOF, (-spektrometer eller -spektrometri), se flyvetidsspektrometer.

transition state, dss overgangstilstand.

tripel quadrupol, massespektrometer med tre quadrupolanalysatorer i serie, hvoraf den midterste (der faktisk oftest er en hexa- eller octopol) gerne blot styrer ionerne og fungerer som reaktionskammer (ved kollisionsaktivering eller bimolekylære reaktioner), men ikke bruges til masseanalyse.

tværsnit, (eng. cross section), udover den indlysende betydning kan dette også angive (reaktions-)sandsynlighed (har i begge betydninger enheden areal).

tærskel, nedre grænse, især hvad angår energi; benyttes tit løseligt som synonym for aktiveringsbarriere.

tæt overgangstilstand, overgangstilstand med relativt strenge geometrikrav (som fx ved omlejringer), dvs betydelig aktiveringsentropi.

U

u, enhed for atommasse, baseret på C-12 (se Dalton).

udgangsspalte, afgrænser ionstrålen umiddelbart foran detektoren og medvirker til at forbedre fokuseringsegenskaberne.

ulige ion, ion med ulige antal elektroner, radikalion.

unimolekylær reaktion, proces hvor overgangstilstanden fremkommer ved omdannelse af et enkelt molekyle (uden stærke vekselvirkninger med omgivelserne), uanset evt forudgående energioverførselstrin.

V

V, betegnelse for elektrisk felt i ionernes bevægelsesretning, accelerationsfelt.

V-scan, se defokusering.

vacuum ultraviolet (VUV), elektromagnetisk stråling med bølgelængde under 200 nm (og over ca 50 nm). Betegnelsen skyldes at atmosfærisk luft absorberer stråling i dette område, hvorfor målinger må foregå i vacuum.

vertikal ionisering, ionisering med bibeholdelse af det neutrale molekyles geometri; under normale omstændigheder dannes herved en vibrationsanslået ion (sml adiabatisk ionisering).

vertikal ioniseringsenergi, entalpiforskellen mellem molekylets grundtilstand og den tilsvarende ion med det neutrale molekyles geometri; forskellen mellem den vertikale og den adiabatiske ioniseringsenergi kan være ret stor for molekyler med betydelig geometriændring ved ionisering, i hvilket tilfælde den adiabatiske ionisering har lille Franck-Condon-faktor (s.d.).

VUV, se vacuum ultraviolet.

Wahrhaftig diagram, afbildning der viser sammenhængen mellem P(E) og k(E) for forskellige reaktioner.

ylid ion, dss alfa-distonisk ion (s.d).


11/93, 3/95 steen@kiku.dk